Computer4music

 

     ...musikoplevelser i høj kvalitet med computer

 

Mail: info@computer4music.com Telefon: 6061 2496

 
 

                        Computer4music i Berlingske:  "Internettet vitaliserer kulturen" 

 

 

 

 
 

Musik & computer

 

Hardware

Afspilning

Filformat & musik

DSP

 

Kontakt & services

 

 

 

Software til ripning  


 

 

Hvad betyder det at "rippe"?
At rippe en CD vil sige at læse dens musikfiler og gemme dem på en computer. Dette kan gøres fra almindelige CD-Rom drev på en computer. På grund af CD'ers filstruktur er det nødvendigt at anvende software til denne proces.

De vigtigste grunde til at rippe CD'er er:

  1. Musiksamlingen af CD'er skal overføres til computer for at få de mange fordele ved computer-afspilning.
  2. Det er ikke muligt at downloade den ønskede musik som musikfil uden kopibeskyttelse. Derfor er det nødvendigt at købe musikken som CD, der derefter rippes.

Når passionerede musikelskere tager det alvorlige skridt at rippe hele musiksamlingen, der er opbygget over mange år, er der beskæftigelse til mange timer. Samtidig oplever mange dog et glædeligt gensyn med for længst glemte CD'er, og hvis der samtidig spilles musik, kan det blive en hyggelig beskæftigelse. Det er et godt råd at opbygge gode rutiner for sikkerhedskopiering samtidig. I modsat fald kan mange timers arbejde være spildt.

Som alternativ til selv at udføre ripning er det muligt at købe sig til denne ydelse hos Naxos eller andre tjenesteudbydere. Det sparer noget manuelt arbejde, men man må dog ikke forvente at få kvalitetskontrol og perfekte tags.

Tags kan under ripningen hentes fra forskellige databaser på internettet. Derved overføres informationer om musikken uden tastearbejde, se omtale af tags andetsteds på siden. Der er forskel på hvor mange og hvor gode databaser de forskellige softwares konsulterer, og på den bedre software er det muligt at gennemse forskellige databasers forslag til tags.

Det er en god idé at fastlægge en struktur for sine tags. Derefter rippes nogle CD'er med nogle få komponister og kunstnere, helst flere med hver komponist og kunstner. Så eksperimenteres lidt med afspilning og visninger i den valgte software til afspilning. Endelig revideres strukturen for tags eventuelt, men dette gøres mest hensigtsmæssigt inden der er rippet rigtig mange CD'er. Et eksempel på tags ses herunder. Nogle forklaringer på strukturen af disse tags følger.

 

 

Komponistens navn fra databaser på internettet leveres som standard i formen: Fornavn Efternavn. I det viste tag er dette redigeret til formen: Efternavn, Fornavn. Ved alfabetiske lister over komponister er denne form ofte lettest anvendelig. I øvrigt skal der benyttes en konsistent stavemåde, da den samme komponist stavet på forskellig vis (selvfølgelig) opfattes som to forskellige komponister. Dette kan være lidt af en udfordring for især østeuropæiske navne på kunstnere og komponister, hvor bogtaverne -i -e -y -j i den latinske oversættelse af navnene ikke bruges konsistent.
For kunstnere kan feltet indeholde både dirigent, orkester, og en eller flere solister. Da rækkefølgen kan være vilkårlig er det vanskeligt at systematisere dette felt. Behovet for en fast form er begrænset, da der i praksis kan udføres tekstsøgning, så kunstneren findes uanset placering i feltet.
Albummets titel er det valgt altid at begynde med komponistens navn, da det kan lette overskueligheden ved søgninger. Derefter følger albummets titel, og der afsluttes med en kode for højkvalitets lydfil, der betyder 24 bit i frekvensen 88.2 kHz. Ved at indtaste koden "24/" i afspilleren findes al musik i højkvalitetsfiler.

Den enkelte bruger kan i øvrigt helt frit definere egne tags på baggrund af egne behov.

Kvalitetskontrol af rippet kan udføres af flere softwareprogramer til PC og Mac. Efter ripning af hvert enkelt musiknummer kontrollerer programmet i en database på internettet, om andre brugere har fået præcis det samme resultat ved ripning af det pågældende nummer. Der er en meget høj sikkerhed for et korrekt rip, hvis der er overensstemmelse med adskillige andre brugeres ripperesultat. Teknikken kaldes accurate rip (www.accuraterip.com), og den understøtte pt. kun af to PC-programmer:

Begge programmer er i stand til effektivt at rippe CD'er i meget høj kvalitet. dBpoweramp mest brugervenligt, og det har megen integreret funktionalitet, som letter opgaven med ripning. Herunder kan tags fra mange kilder sammenlignes og udvælges, og der hentes automatisk CD-cover til indarbejdelse i den rippede FLAC-fil. Desuden kan der foretages bekvem konvertering til næsten alle tænkelige filformater, og der kan brændes en fuldt funktionel CD på baggrund af en downloaded eller rippet musikfil (f.eks. i FLAC-format).  En udgave med den fulde funktionalitet koster ca. 200 kr. i anskaffelse. Et fuldt funktionel prøveeksemplar kan downloades gratis.

Udover de særlige software-værktøjer til at rippe CD'er kan mange almindelige musikafspillere rippe CD'er. Dette gælder også gratis afspillere såsom Winamp, Songbird, Windows Media Player og de flere hundrede andre afspillere. Der er dog langt mere kontrol over ripning og tags ved brug af et decideret program til ripning. Udover de to ovenfor nævnte rippeprogrammer findes mange andre, som fungerer udmærket, de er blot ikke i stand til at foretage kvalitetskontrol af rippet.