Der kan skelnes mellem 2 forskellige typer af musikfiler med hensyn til lydkvalitet:

1. Tabsfri musikfiler. Disse er velegnede til afspilning på stationære stereoanlæg, da de leverer bedst mulig lyd. Prisen for dette er en stor filstørrelse, men det er réelt uden betydning til stationær brug, da lagerplads på harddisk er meget billig. De væsentligste filformater er FLAC, WAW, WMA, AIFF, APE.
    
2. Filer komprimeret med tab. Disse filer repræsenterer en afvejning af filstørrelse og lydkvalitet. Ved transportabel lyd til brug under løbeturen, på rejser eller i bil er filstørrelsen vigtig, da afspillere har meget begrænset hukommelsesplads. Samtidig er omgivelserne måske støjende, så det er af mindre betydning at få den fulde lydkvalitet. De væsentligste er: MP3, OGG, AIFF, WMA.

Forskellene i filformaters evne til at gengive detaljer er eksemplificeret i tabellen herunder. MP3 er komprimeret med tab, mens både CD og PC betegnes som tabsfri filformater. "PC" kan være et af de tabsfri filformater nævnt under punkt 1 ovenfor.

Målefrekensen angives i kHz (kiloHertz). For en CD måles lyden 44.100 gange i sekundet. Dette blev fastlagt i CD'ens barndom efter overvejelser om menneskets evne til at høre lydbølger med frekvenser op til 20 kHz. De tekniske begrundelser for dette valg vil ikke blive gennemgået her, da hjemmesidens primære sigte er praktisk.  Målefrekvensen benævnes ofte "samplefrekvens".

Præcisionen i lydmålingen opgøres som bits, der er et udtryk for antal cifre i det målte tal for lydstyrke. Jo flere bits, jo mere præcist kan der måles. Det er almindeligt at optage lyd i 24 bit præcision. En CD kan gengive 16 bit, og derfor reduceres optagelsens kvalitet til dette niveau til brug for CD-mediet. Den højere kvalitet musik i 24 bit udbydes ofte til salg under betegnelsen "studio master" med henvisning til, at det er den oprindelige kvalitet. Præcisionen i bit benævnes ved mange forskellige betegnelser, herunder "bit-dybde" og "word-length".

Lidt matematik. For en CD indeholder målingen de nævnte 16 cifre. Da hvert ciffer kan antage 2 værdier (0 eller1), bliver antallet af målbare lydniveauer 2 opløftet i 16. potens = 65.536. For lydfiler i højere kvalitet til afspilning på computer vil der oftest blive målt lydniveauer i 24 bit præcision, hvilket er 256 ( = 2 opløftet i 8. potens) gange mere præcist end for CD.

Et indeks for detaljering i filformaterne sættes til 1 for CD. For filen i højere lydkvalitet måles der 256 gange mere præcist og dobbelt så ofte. Målingen bliver derfor nøjagtig 512 mere detaljeret, eller ca. 500 gange som vist i tabellen. For studio master filer med samplefrekvensen 192 kHz vil indekset for detaljering øges til godt 1000 gange niveauet for CD.

For MP3 er det lidt vanskeligere at angive et detaljeringsniveau. Udgangspunktet er som for CD'en 16 bit og 44,1 kHz. Men MP3 konverteringen har til formål på intelligent vis at fjerne de mindst betydende dele af målingerne fra CD-filen, så størrelsen kan reduceres mest muligt. Det er ofte muligt at reducere CD-filens størrelse til ca. 10%, men da de vigtigste dele af musikken er bevaret, er det valgt at angive detaljeringsindekset i tabellen til ca. 0,2.

Det er således klart, at der er stor forskel i detaljeringsgraden for musikken i de forskellige filtyper. Men er der nu også en hørbar forskel ved afspilning? Dette er noget omdiskuteret - i en grad så det minder om diskussion af politisk/religiøs overbevisning. Det er Computer4music's erfaring, at forskellene mer meget små, hvis de overhovedet er hørbare. Det skyldes, at CD-opløsningen er på højde med den menneskelige hørelses evne til at opfatte lyd. Ved afspilning af de to filtyper i sammenlignende tests vil der ofte være tydeligt bedre lydkvalitet i studio masteren, hvilket skyldes et andet mix med mere fokus på lydkvalitet. Sammenligningen af formatet vanskeliggøres med andre ord af forskelle i kildematerialet.
Hvis studio masteren nedkonverteres til CD-formatet, og der stadig er lydmæssig forskel, er det et bevis på forskelligt kildemateriale. Ved omfattende brug af digital signalbehendling (DSP), f.eks. til digitale delefiltre, kan det være en fordel at kildematerialet har den højest mulige opløsning for at mindske hørbarheden af lydbehandlingen.

For at illustrere forskellen er indekset for detaljering af filformaterne anvendt på et feriebilledet herunder. Forskellen i detaljering er mindre for billederne end det i tabellen opgivne for filformater.
 

Computer:                             

CD:                                          

MP3:                                        

Tabsfri musikfiler indeholder den fulde lydkvalitet, og de kan let konverteres til et komprimeret og mere pladsbesparende format. Det er derimod ikke muligt at gå den anden vej. Derfor betegnes processen for fil-komprimering med tab af lydkvalitet ofte som destruktiv komprimering eller på engelsk "lossy compression". Hvis musikfiler købes og downloades i MP3-format, kan de med andre ord aldrig opbygges til en vellydende musikfil. Dette skal man gøre sig klart inden køb.

En strategi på dette område kan derfor være at købe filer i ukomprimeret format, og i det omfang der er behov for musikken på transportable medier, kan den reduceres i størrelse til f.eks. MP3. Der er så samtidig mulighed for at eksperimentere med komprimeringsgraden, idet MP3 filer kan komprimeres til forskellige størrelser (bitrater) med varierende lydkvalitet til følge. MP3-filerne kan med fordel placeres i deres eget directory, så de let og samlet kan synkroniseres til bærbar afspiller eller hukommelseskort til brug for afspilning i bil.

FLAC-filer kan i øvrigt komprimeres tabsfrit til ca. den halve størrelse af ukomprimeret format. Under afspilningen udpakkes filen af computeren til det oprindelige format. Der er således ingen lydmæssige konsekvenser af denne type filkomprimering, der derfor kaldes ikke-destruktiv eller tabsfri komprimering.