Som omtalt under
filformater kan filer i høj kvalitet rumme ca. 250-1000 gange så mange
detaljer som en CD. Disse filer betegnes oftest som "Studio Master"
på sites til download, og de dækker over filer i kvaliteten 24 bit / 44,1
kHz og opefter. Kunstnerisk god musik i en fin optagelse kan i disse
filformater bringe en musikoplevelse ud over det sædvanlige hjem i
stuen. Derfor bringes der på denne side en relativt udførlig liste over
gode steder at downloade sådanne filer. Det bedste filformat er her
FLAC, som tilbydes fra næsten alle sites med høj-opløst musik. Som
omtalt under filformater kan disse høj-kvalitetsfiler let konverteres
til MP3 til brug for bærbare afspillere med begrænset lagerplads.
Studio Master
findes tilgængelig som download fra blandt andre:
-
Linn Records.
Især fokus på klassisk og jazz. Udover musik med egne meget spændende kunstnere er her også studio master
fra en del andre pladeselskaber: Pentatone, Channel Classics m.fl.
Optagelserne er generelt i meget høj kvalitet.
-
Dacapo.
Vort eget danske pladeselskab dækker en bred vifte af klassisk musik med nyere
danske kunstnere og mange danske komponister. Alle udgivelser kan
downloades i CD-kvalitet, og en væsentlig del nyere udgivelser
tillige som studio master.
-
Gimell. Har specialiseret sig i
tidlig musik. Optagelser af vokal musik i superb kvalitet.
-
The Classical
Shop. En forretning med salg af mange forskellige
firmaers studio
master.
Chandos har henlagt sit salg af download til
denne forretning. Chandos har i øvrigt netop startet eget
postordresalg af musikfiler på USB-nøgler i FLAC- eller WMA-format.
-
Society of
Sound. Er en klub, som man
melder sig ind i, og herefter kan al musik fra klubbens
hjemmeside downloades. Hver måned
tilføjes 2 nye album i kvaliteten 24bit/48kHz. Heraf er det ene en
nyere indspilning med London Symphony Orchestra, det andet er world
music udvalgt af Peter Gabriel. Klubben er sponsoreret
af B&W højttalere.
-
eClassical.
Salgsorgan for BIS. Filer i 24bit, varierende samplefrekvens
fra 44,1 kHz og opefter. Prispolitik: der betales proportionalt med
størrelsen af den downloadede fil.
- Flere links
vil følge
Blandt de helt
store klassiske musikvirksomheder tilbyder kun
Deutsche Grammophon
download på internettet med stort set hele sit katalog i CD-kvalitet.
Priserne for download er væsentligt under køb af tilsvarende CD. Al
ære og respekt for Deutsche Grammophons initiativ; derfor fortjener firmaet at blive nævnt
på samme side som egentlig høj-opløst musik. Nu venter vi bare på, at
tilbuddet udvides til studio master kvaliteten. Samt, at Sony, EMI og
Naxos m.fl. følger efter med download af deres katalog i mindst
CD-kvalitet.
Alle ovenstående
links formidler filer uden DRM - kopibeskyttelse. Ved registrering med
e-mail kan man fra alle sites modtage nyhedsmails, og herunder tilbydes ind imellem
gratis download af musikfiler i høj kvalitet som promotion for et nyt
album.
|
|