Når der spilles musik
på computer, er der selvfølgelig behov for at kunne kontrollere
afspilningen. Det gælder også for CD-spillere, MP3-afspillere,
DVD-spillere, mobiltelefoner og alle andre medier. Den største forskel,
der umiddelbart bemærkes, vil sikkert være det meget store display,
som computerskærmen udgør. Dette giver i sammenligning med andre medier
en fantastisk grad af overblik over musiksamlingen med let adgang
til valg af næste musiknummer. Databasesøgning i musikken med
ukompliceret adgang til avancerede søgninger, hvor f.eks. kunstner og
komponist kombineres, er også en af mulighederne. På grund af det store
display vises hele tiden et meget stor mængde tilgængelige musiknumre,
hvilket i sig selv bidrager til overblikket.
Tastaturet er
yderligere et særkende ved computeren, som giver adgang til lynhurtig
fremsøgning af den ønskede musik. I nedenstående skærmbillede er der
f.eks. indtastet "beeth", hvorefter der på ca. ½ sekund fremkommer den
viste liste af albums med musik af Beethoven, i dette tilfælde sorteret
efter udgivelsesår. Ved dobbeltklik på et album afspilles det. Uden
overdrivelse må det konstateres, at intet andet medie kan leve op til
den bekvemmelighed og overblik ved afspilning.
Under software vil
der blive gennemgået nogle krav til afspillere.
|
|