Computer4music

 

     ...musikoplevelser i høj kvalitet med computer

 

Mail: info@computer4music.com Telefon: 6061 2496

 
 

                        Computer4music i Berlingske:  "Internettet vitaliserer kulturen" 

 

 

 

 
 

Musik & computer

 

Hardware

Afspilning

Filformat & musik

DSP

 

Kontakt & services

 

 

 

 
Afspilning
Intro
Software
Fjernbetjening
 

 

Software  


Når musiksamlingen er gemt på computerens harddisk, vil den daglige kontakt med musikken gå gennem en software. Den viser informationer på computerskærmen eller en anden skærm, f.eks. TV eller projektor. I disse skærmvisninger styres afspilningen, og næste CD/musiknummer til afspilning kan findes frem ved at liste musikken efter ønske søgekriterier.

Under intro sås resultatet af en søgning på tekststrengen "beeth". Denne søgning er gentaget herunder. Her er der imidlertid trukket lidt i "gardinerne" på softwareafspilleren. Til venstre er der fremkommet en alfabetisk liste over kunstnere, der medvirker på de fundne albums. Nederst er der fremkommet en liste over musiknumre på et markeret album. Derved kan afspilningen af et album påbegyndes fra et konkret nummer, f.eks. 1. sats af klaverkoncert no. 4.
 


Der er mulighed for mange andre typer tilpasning af afspilleren til konkrete ønsker. Eventuelt vises automatisk yderlige oplysninger om kunstneren, såsom diskografi, biografi af kunstneren eller planlagte koncerter. Lidt længere nede på siden ses et andet eksempel på skærmvisning fra Winamp, der er en gratis software til afspilning.

Der findes mange tilgængelige softwareprogrammer, hvoraf en del kan downloades gratis.  Den basale afspilningsfunktionalitet understøttes af alle programmer, så det er ikke et udvælgelseskriterie. Der kan imidlertid opstilles nogle yderligere krav til software:

  1. Softwaren skal kunne afspille alle gængse filformater. Intet er værre end at stå med skøn musik i et filformat, som ikke er understøttet af den software, som man har vænnet sig til at bruge. Filformatet FLAC (se "Rip & filformar") anses af mange som det bedste filformat, og det er tillige det mest gennemført tilgængelige filformat ved download af musik i høj kvalitet fra internettet. Derfor bør en afspiller blandt mange andre formater også understøtte dette. 

    Vær opmærksom på, at dette krav udelukker to almindelige afspillere som iTunes og Windows Media Player. Disse to afspillere er ejet af henholdsvis Apple og Microsoft, som ønsker at promovere deres egne filformater. Afdenne grund boykotter de FLAC, som er et open source format. Heldigvis er der mange andre programmer, som lever op til kravet.
     
  2. Softwaren skal give godt overblik over musiksamlingen, være behagelig og nem at anvende, og den skal kunne tilpasses egne ønsker. Der er naturligvis et stort element af subjektivitet i disse krav.

    Overblikket et meget vigtigt, da musikken ikke længere udvælges fra CD'er, der er visuelt tilgængelige i en reol. Kombinationen af at vise album-forsider og udvælgelse efter søgekriterier giver gode muligheder for at gennemlyse sin musiksamling på måder, der var utænkelige for opstilling i reol. Fremover vil stadig mere musik desuden blive downloaded, så der slet ikke findes en fysisk udgave. Dette stiller meget store krav til brugergrænsefladen for musiksoftware.

    Programmet skal være behageligt at anvende, så det opleves som en god og positiv partner under den daglige brug til afspilning.

    Mange programmer giver brugeren mulighed for at skabe egne foretrukne visninger, der kan skræddersys til lige netop den enkelte brugers ønsker og behov samt lyst til at eksperimentere med grænsefladen. For de særligt interesserede er der i mange tilfælde adgang til at downloade ekstra programmer (plug-ins), som forøger funktionaliteten af den udvalgte og i forvejen velkendte software. Det er ikke særligt vanskeligt at håndtere, og da det ofte er gratis, kan man prøve sig frem.
     
  3. Komponist-information skal understøttes. For klassisk musik er det vigtigt, at softwareafspilleren understøtter information om komponist, da det ellers kan være vanskeligt at manøvrere gennem musiksamlingen. Det samme gælder i en vis grad også for jazz og andre genrer. Forbløffende mange afspillere understøtter ikke søgning i komponist-feltet, og det er da også en del af musikinformationen, som ofte skal redigeres ved download af musik.

    Det er let at undersøge, om komponistfeltet er understøttet af en software. Skriv en speciel kode, f.eks. "YYYY", i komponistfeltet for et musiknummer. Check derefter, om nummeret kan søges frem ved hjælp af denne kode.
     
  4. Spille i høj kvalitet. For at få mest muligt ud af musikken er det selvfølgelig vigtigt, at afspilleren kan levere den korrekte information til DAC'en. Afspilleren skal med andre ord kunne levere musikken bit-perfect til DAC'en. Dette indebærer, at alle informationer leveres videre i uforandret form fra afspilleren. Det kan undersøges på internettet, om en given afspiller er i stand til dette.

    Softwareafspilleren bør desuden være i stand til at afspille 24 bit musik i samplefrekvenser op til mindst 96 kHz, så der er mulighed for at afspille musikfiler i kvaliteter over CD-niveau. For forklaringer om dette, se hovedafsnittet om Rip & filformater.

    Det er her på sin plads at diskutere softwarebaserede volumenkontroller indbygget i afspillere. I nogle tilfælde er disse volumenkontroller desværre rigtig dårlige (fx. Winamp), og så må man sætte afspillerens volumenkontrol til 100% og foretage reguleringen med en ekstern analog volumenkontrol. I andre tilfælde er kvaliteten af afspillerens volumenkontrol måske endnu bedre end en analog volumenkontrol, fx. anvender jRiver en volumenkontrol med en detaljering, der er bogstavelig talt milliarder af gange bedre end CD-kvalitet.

En række afspillere lever op til de 4 ovenstående krav. Blandt andre kan nævnes:

De 3 førstnævnte afspillere kan downloades gratis. Prøv selv at søge efter afspillere på internettet.

Et yderligere eksempel på betydningen af forskellige visninger af musiksamlingen kan ses ved at sammenligne nedenstående skærmbillede fra Winamp med billedet øverst på siden.
 


Der er her med overlæg valgt et eksempel fra rockmusik (Jimi Hendrix), da diskografier og anden kunstnerinfo er mest dækkende og lettest tilgængelig for rytmisk musik. Nederst i skærmbilledet er der i denne visning indsat en kort introduktion om kunstneren. Denne del af skærmen opdateres automatisk ved afspilning af en anden kunstner, og ved et klik udvides kunstnerinfo til mere detaljerede oplysninger, som dækker størstedelen af skærmen.

Bemærk i øvrigt strukturen i denne rent tekstbaserede visning, som udover at være anvendelig til afspilning udgør en art database-søgning til at gennemanalysere sin musiksamling. Under artist fremgår det for eksempel tydeligt, at The Pretenders og Stevie Ray Vaughn fremfører numre, hvor Jimi Hendrix er registreret som komponist. Den tekstbaserede visning kan også være god til at redigere oplysninger om musiknumre (tags).Til dagligdags brug for afspilning foretrækker mange visningen øverst på siden, da det er let og indbydende at navigere på baggrund af forsider til albums.

De to billedeksempler viser meget forskellige måder at få præsenteret sin musik på computerskærmen. Stor fleksibilitet til selv at designe visning af sin musik er derfor en væsentlig egenskab ved afspilningssoftware.