Faseforhold har stor betydning for oplevelsen af musikken, idet fasen blandt andet påvirker impulsgengivelse, rumvirkning og frekvensgang. Samtidig er kontrol af fasen et af de mest forsømte områder, måske fordi det er vanskeligt med konventionelle midler.

Idealet er en vandret fasekurve gennem hele frekvensspektret, men det er ikke ualmindeligt i praksis at se en fasekurve som den herunder. Der er meget langt til en vandret linje!!!

Kurven er målt 3,5 meter fra højttalerne ved lyttepositionen, og der ses et samlet fasedrej på 1500 grader gennem det hørbare område. Her er der væsentligst tre kilder til faseforskydningen:

• Højttalerenheden
• Delefilteret
• Refleksioner i lytterummet

Selve højttalerenheden er årsag til et vist fasedrej, som afhænger meget af konstruktionen. Ved måling tæt på den enkelte højttalerenhed er det muligt at isolere denne effekt uden et lyddødt rum, alternativt kan måling foretages udendørs.

Delefilteret i højttaleren (passivt delefilter) er afhængig af design født med fasepåvirkning. I tilknytning til delefilteret kan der også rettes op på faseproblemerne, men det sker sjældent i bare rimelig grad. Bemærk hvordan fasen i figuren vrider ved 3 kHz i overgangen mellem diskant- og mellemtoneenhed. Her modarbejder de to højttalerenehder hinanden - de er ikke i fase - og konsekvensen er den dal i lydniveauet ved 3 kHz, som var tydelig i den viste kurve på siden om rumkorrektion.

Rummets refleksioner bidrager meget til de "styrtende" fasekurver, og der er nogen diskussion om hvorvidt det giver mening at korrigere for dette bidrag til fasedrejet. Det er erfaringen for Computer4music, at der i regelen opnås hørbare forbedringer ved at korrigere for lytterummets indvirkning. Dette kan gøres uden, at der opstår problemer såsom indsnævring af "sweet spot", så kun én person kan høre musik ad gangen.