Musikken i lydfiler er opbevaret som strenge af tal bestående af værdierne 0 og 1. Disse tal-strenge skal ved matematisk behandling i en processor omdannes til elektriske signaler i en form, der kan forstærkes og sendes videre til højttalerne. Betegnelsen DAC er en engelsk forkortelse for denne proces, Digital to Analog Converter. Informationer strømmer til DAC'en, og elektriske signaler klar til forstærkning sendes ud fra DAC'en. Dette gælder uanset DAC'en er indbygget i en CD-spiller, en forstærker eller udgør en selvstændig enhed i stereoanlægget.
 

Hvor vellykket bliver så konverteringen? Dette afhænger af 3 forhold:

1. Alle informationer skal nå frem til DAC'en.

   En computer vil altid aflevere alle musikfilens informationer til DAC'en. Dette vil være det oprindelige indhold fra producentens side, hvis filen er downloaded fra en pålidelig kilde, eller hvis filen stammer fra RIP af en CD, hvor der er foretaget kontrol af rippets kvalitet ved en internettjeneste. Hvis en del af filen skulle være vanskelig at læse, kan computeren under ripningen sættes til at gentage læseforsøg til et korrekt resultat opnås. Musikfilens informationer aflæses altid korrekt fra harddisken og sendes uforandret til DAC'en. Prøv for eksempel at kopiere en tekstfil 1000 gange mellem en USB-nøgle og computerens harddisk. Tekstfilens indhold er uændret, hvilket er en god kontrol af evnen til at aflæse og afsende informationer korrekt.

   Ved læsning af filen i en CD-spiller forekommer der ofte fejl grundet svært læsbare sektorer, vibrationer i CD'en eller andre fejlkilder. CD-spillere har indbygget algoritmer for fejlkorrektion og interpolation. De har til formål at læse redundante informationer eller gætte sig frem til det ikke læste indhold af filen. I CD-spillernes barndom var producenterne meget stolte af evnen til spille beskadigede CD'er, og nogle placerede en lampe på forsiden af CD-spilleren, så det var muligt at se når fejlkorrektionen trådte til. Dette blev dog hurtigt afskaffet, da lamperne lyste meget ofte under afspilning af næsten enhver CD. Brugerne ønskede ikke at blive mindet om, at deres dyrebare musik ikke blev aflæst korrekt.
    

2. Selve konverteringen i DAC'en

   Når musikinformationerne ankommer til DAC'en begynder den at omsætte dem til analoge impulser, der sendes videre til forstærkeren. Der er stor forskel på hvor gode forskellige DAC'ers processorer er til denne opgave.

   Et særligt emne er meget omdiskuteret. "Jitter" er betegnelsen for for små variationer i timing af den modtagne datastrøm, hvilket har negativ indvirkning på lydkvaliteten. Der anvendes i praksis mange metoder til at reducere problemet. Nogle DAc'er opbygger deres egen lille hukommelsesbuffer, hvorfra data til konvertering leveres med korrekt timing. Andre DAC'er styrer på forskellig vis computerens aflevering af data. Det er ikke muligt på forhånd at udskille gode DAC'er fra dårlige på baggrund af deres system for bekæmpelse af jitter. Advarsel: mange påstår at have opfundet den perfekte metode, som gør lige netop deres DAC bedre end alle andre. Tro hverken sælgere eller producenter, lyt i stedet til DAC'en.
    

3. Forstærkning til udgangssignal fra DAC'en

   Det svage analoge udgangssignal fra processoren i DAC'en forstærkes inden det sendes videre til stereoanlæggets forstærker. I DAC'er er der med andre ord en analog sektion. Der er voldsomt stor forskel på kvaliteten af denne forstærkerenhed, ligesom der er stor forskel på ydeevne for forstærkere i almindelighed.

   Med computerteknologiens hurtige udvikling øges processorers evne at foretage D-A konvertering, så DAC'ers tekniske specifikationer forbedres. Dette er naturligvis velkomment. MEN det skal understreges, at analog forstærkning i høj kvalitet stadig er en forudsætning for et godt resultat af den samlede proces i DAC'en. Derfor vil rigtig gode DAC'er i en rum tid fremover stadig være være bekostelige.

Valg af DAC

Gode elektroniske komponenter er dyre, og omhyggelig konstruktion er omkostningskrævende. En god DAC kan derfor ligesom alle andre gode enheder i et stereoanlæg koste mange penge. Det skal dog samtidig nævnes, at der er kolossalt stor forskel på ydeevnen for ydeeven i forhold til pris for DAC'er. En given DAC kan for eksempel performe bedre end sin 5-10 gange dyrere kollega.

Forbindelsen mellem computer og DAC kan etableres på mange forskellige måder, som gennemgås nærmere under forbindelsesmuligheder. Tilstedeværelsen af disse forbindelsesmuligheder varierer meget mellem DAC'er og har du brug for en specifik forbindelse, kan det selvfølgelig være afgørende for valg af DAC. Den letteste forbindelse at håndtere er uden tvivl USB, der blot består af et standard USB kabel sat mellem computer og DAC.

Helt overordnet bør man gøre op, om DAC'en skal have en volumenkontrol på forsiden, så den kan fungere som for-forstærker i stereoanlægget. I så fald skal DAC'en have en analog indgang, der kan modtage standard signal fra for eksempel radio, fjernsyn, båndoptager mv. Det er så også rart med en let betjent volumenknap og evt. en fjernbetjening. Et eksempel på denne type ses øverst på siden til højre.

Hvis DAC'en blot skal omforme signalet, så computeren kan forbindes med stereoanlæggets forstærker, kan det gøres i form af en lille boks, der gemmes bort sammen med stereoanlæggets ledninger. Et eksempel på denne type ses øverst på siden til venstre.